Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to)

Forfatter: Jonas Jonasson
Forlag: Modtryk
Originaltitel: Mödar-Anders och hans vänner (samt en och annan ovän)
Sidetal: 298
Serie: -


Johanna Kjellander forlader prædikestolen for evigt, mens sognebørnene kaster salmebøger efter hende. Hendes far, en inkarneret modstander af kvindelige præster, tvang hende ind i præsteriet.
Per Persson lever et tarveligt liv, efter at hans farfar formøblede den formue, som rettelig burde have været hans. Per er nu en usselt betalt receptionist på et af Sveriges allerbedrøveligste hoteller.
Præsten og receptionisten møder tilfældigt hinanden på en parkbænk, og snart krydser en lige så farlig som naiv mand deres vej. Han hedder Johan Andersson, men inden længe kender hele Sverige ham som Moder-Anders.
Trioen danner en uheldig alliance og kaster sig ud i erhvervsvirksomheder med meget mådelig moralsk beskaffenhed. Alt havde dog kunne gå, hvis bare ikke en greve, en grevinde og selveste Herren og hans søn havde blandet sig.


Jeg synes selve ideen med historien og plottet er en sjov ide, desværre synes jeg slet ikke at Jonas Jonasson formår at udføre den overhovedet.
Den 100 årige og Analfabeten ligger rigtig meget pres på Jonas Jonasson, da jeg synes de var fyldt med humor og en fantastiske historier hele vejen igennem. Det gør så også at mine forventninger til denne bog var tårnhøje, og det kunne den desværre ikke leverer.

Jeg har læst flere anmeldelser af bogen diverse steder, og de fleste har synes den var god og sjov, måske ikke helt i samme grad som de to foregående, men det var tæt på. Det gør jo at mine forventninger forbliver høje, og efter 150 sider ca. da der stadig er den samme flade historie og meget lidt humor, så er det en lang historie at komme igennem. Og når der så samtidig ikke er nogen af karakterne jeg rigtig kunne lide eller "faldt" for, ja... Det er vidst tydeligt at sige, at jeg er skuffet.

Jeg små grinte da lidt steder hist og her, men ikke noget at pralle af.
Det gode ved denne bog er, at der er utrolig mange afsnit og små kapitler, og det gjorde den lidt nemmere at læse og overskue at komme igennem. Men må indrømme at det har ikke været fordi jeg har haft lyst til at sætte mig ned, og begrave mig i denne bog, hvilket jo er super ærgerligt.

Men nu er den læst, og tvivler på at jeg kommer til det igen. Som sagt er der mange andre der har elsket denne bog lige så meget som de to foregående. Det synes jeg bare ikke.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


Kommentarer

Populære opslag