Vinden i piletræerne

Forfatter: Kenneth Grahame
Forlag: Carlsen
Originaltitel: The Wind in the Willows
Sidetal: 224
Serie: -


I Vinden i Piletræerne møder vi Hr. Tudse, Hr. Grævling, Hr. Mulvarp og Hr. Rotte. Vi følger dem alle i deres eventyr på godt og ondt. Hvordan Hr. Mulvarp møder Hr. Rotte og Hr. Grævling og ikke mindst Hr. Tudse, som har et stort ry for sine besættelser af nye ting, og som bor i slottet Tudseborg. Vi følger Hr. Tudses besættelse for at sejle og køre hestevogn, Hr. Mulvarps nysgerrighed for Vildskoven, Hr. Tudses besættelse for biler og hestekræfter som koster ham dyrt. Vil Hr. Tudse lære noget af sine eventyr eller forblive den samme?


Det er et fantastisk eventyr og en god gammel klassiker som jeg så som barn. Visse ting husker jeg tydeligt, hvor andre er sløret ud, men det har været en dejlig oplevelse at læse og se alle illustrationerne.
Nadja og hendes bogklub lavede en read-a-long i december med Vinden i Piletræerne, og da jeg lige havde købt den til Black Friday, var det jo en oplagt mulighed at få den læst.
Jeg har nydt bogen rigtig meget, og super glad for at have fået den læst så hurtigt. Samtidig elsker jeg alle de flotte illustrationer. De er lavet af Robert Ingpen og han forstå at skabe følelser ud fra få billeder.


Hvert kapitel er illustreret med en flot dobbelt side og titel. Teksten og sproget er nemt, og selvfølgelig børnevenligt. Jeg vil elske at læse dette eventyr højt for min nevø når han bliver lidt ældre. Jeg husker dem tydeligt fra min barndom og var CHOKERET da jeg fortalte mine veninder i skolen dette, og kun ÉN kendte dem! Så har faktisk overvejet at læse højt for dem også ;)
Gør dig selv den tjeneste og læs eventyret. Om det er for dig selv, dine børn eller nogen andres børn, så bare få det læst, og anbefaler gerne Carlsens flotte illustreret udgave.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


Kommentarer

  1. Det er længe siden, jeg har læst Vinden i Piletræerne, husker også, jeg så den i tv da jeg var barn.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag