Tårnet i det fjerne
Forfatter: Margit Sandemo
Forlag: Jentas
Originaltitel: Tornet i fjärran
Sidetal: 153
Serie: Nr. 13 i Sandemo serien - men alle bøger i serien kan læses individuelt
Lige fra hun var fire år, var Fransiska blevet opfostret i sin stedfaders hus - den kolde og strenge Kornel Sack. Fransiska levede i en verden, som var præget af hårdt arbejde og liden glæde. Hun havde det som i et fængsel. En dag orker hun det ikke mere. Hun stikker af - mod friheden og det lokkende tårn i det fjerne. Men den skov, må igennem, er mærk og skræmmende, og så falder hun! Da hun vågner, stirrer hun ind i et par smukke, mørke øjne...
En hyggelig lille nem bog at læse. På trods af de få sider formår Sandemo at skabe nogle gode karakterer som man føler man kender og som man ser sig udvikle sig.
Fransiska er en uskyldig lille pige, som bliver mere og mere skræmt. Da hun endelig flygter fra sit "fængsel", flygter hun mod et tårn som hele tiden er hendes mål med i stedet møder hun Sergei og Miro. De bliver hendes familie og det er sjovt at se hendes meget svære udvikling, da hendes fortid ikke har været nem.
Jeg bliver mere og mere glad for Sandemo og hendes måde at skrive på, og er overbevist om at jeg skal læse Isfolket på et tidspunkt - heldigvis har min veninde dem, så jeg kan bare låne dem af hende :)
Sandemo skaber en stemning og en atmosfære med meget få ord og sider, og man glemmer at man ikke får ret mange detaljer om f.eks. Sergei, Miro og stedfaderen. Det gør ikke noget og på trods af "ingen" information om deres fortid, så bliver bogen spændende og man får medfølelse af karakterne. Ja måske ikke lige Kornel Sack, men de to andre ;)
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.
Forlag: Jentas
Originaltitel: Tornet i fjärran
Sidetal: 153
Serie: Nr. 13 i Sandemo serien - men alle bøger i serien kan læses individuelt
Lige fra hun var fire år, var Fransiska blevet opfostret i sin stedfaders hus - den kolde og strenge Kornel Sack. Fransiska levede i en verden, som var præget af hårdt arbejde og liden glæde. Hun havde det som i et fængsel. En dag orker hun det ikke mere. Hun stikker af - mod friheden og det lokkende tårn i det fjerne. Men den skov, må igennem, er mærk og skræmmende, og så falder hun! Da hun vågner, stirrer hun ind i et par smukke, mørke øjne...
En hyggelig lille nem bog at læse. På trods af de få sider formår Sandemo at skabe nogle gode karakterer som man føler man kender og som man ser sig udvikle sig.
Fransiska er en uskyldig lille pige, som bliver mere og mere skræmt. Da hun endelig flygter fra sit "fængsel", flygter hun mod et tårn som hele tiden er hendes mål med i stedet møder hun Sergei og Miro. De bliver hendes familie og det er sjovt at se hendes meget svære udvikling, da hendes fortid ikke har været nem.
Jeg bliver mere og mere glad for Sandemo og hendes måde at skrive på, og er overbevist om at jeg skal læse Isfolket på et tidspunkt - heldigvis har min veninde dem, så jeg kan bare låne dem af hende :)
Sandemo skaber en stemning og en atmosfære med meget få ord og sider, og man glemmer at man ikke får ret mange detaljer om f.eks. Sergei, Miro og stedfaderen. Det gør ikke noget og på trods af "ingen" information om deres fortid, så bliver bogen spændende og man får medfølelse af karakterne. Ja måske ikke lige Kornel Sack, men de to andre ;)
Kommentarer
Send en kommentar