Will Grayson, Will Grayson

Forfatter: John Green & David Levithan
Forlag: Politikens forlag
Originaltitel: Will Grayson, Will Grayson
Sidetal: 391
Serie: -


På en råkold aften i et aldeles usandsynligt hjørne af Chicago krydses to teenagedrenges veje. De hedder begge Will Grayson.
Deres verdner brager ind i hinanden og sammenflettes, og pludselig er intet som før. Samtidig opsætter Tiny Cooper, den flamboyante, homoseksuelle high school quarterback, en helt igennem fabelagtig musical, som kommer til at sende de to Will Grayson'er ind i nye forståelser af kærligheden, teenageårene, hinanden og dem selv.

En hyggelig bog fra John Green og David Levithan. Desværre følte jeg ikke den var så god som jeg havde forventet. Måske fordi det ikke kun alene er John Green. Men når jeg tænker på En flænge i himlen, hvor rørt jeg var og dybt jeg følte med karakterne, så kan jeg ikke lade vær med at blive skuffet. Jeg synes slet ikke at jeg kom dybt nok ind i Will eller Will. Det var bare to mennesker med samme navn, der havde problemer i deres liv på den ene eller anden måde, og som ændrede sig i løbet af de små 400 sider.
Samtidig var jeg dybt irriteret over at den ene Wills kapitler var skrevet med småt hele vejen igennem! Normalt ligger jeg ikke ret meget mærke til ting som det, men ej hvor trak det ned her. Jeg manglede virkelig et ord der var stavet med Stort Bogstav!
På den anden side må jeg også sige at historien ramte mig lidt. Det havde et godt emne og var ikke bare en typisk - jeg springer ud, og er homo - historie. Selve Tinys historie synes jeg var god, og ville egentlig gerne vide mere om ham.
Det er en hyggelig historie, men er ikke sikker på at det er en historie jeg vil vende tilbage til igen.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Kommentarer

Populære opslag