Alanna

Forfatter: Tamora Pierce
Sidetal: 159
Forlag: Tellerup
Serie: Nr. 1 i serien om Løvindens sang


Citat: "I morgen giver han os breve til klosterskolen og til ham der underviser pagerne. Du kan efterligne hans skrift, så du kan skrive to nye breve, der fortæller at vi er tvillingedrenge. Du tager til klosterskolen. .. Og jeg tager til slottet og lærer at blive ridder!"
Kort referat:
Alanna og hendes tvillingbror har store magiske evner. Men i modsætning til sin bror drømmer Alanna kun om at blive ridder.
Forklædt som dreng bliver hun page hos kongen af Tortall og sætter alt ind på at klare sig - både i den hårde træning i våbenbrug, og i mødet med den overnaturlige verden der skænker hende sværdet Lynild - men som også kræver at hun møder dæmonerne i Den Sorte By ...
Citat: Takket være Gareth, Mylas og de andre blev livet bedre for Alanna, og hun glemte helt at hun havde givet Coram ordre til at pakke sine ting og bringe hende hjem.
Kommentar:
En rigtig hurtig læst bog, som egner sig rigtig godt til det yngre publikum.
Jeg er lidt i tvivl om hvad jeg skal synes om bogen, for synes jeg manglede noget men har svært ved at sætte min finger på hvad præcist det er. Der er ingen tvivl om at jeg blev revet med og den var ekstremt hurtigt væk, og skal da også ha fat på den næste, men synes stadig den måske kom lidt for hurtigt igennem det hele. Jeg mangler noget mere baggrund og historie. Det kan jo være det kommer hen af vejen - håber jeg. Ser i hvert fald frem til den næste i serien.
Citat: Alanna sagde det første der faldt hende ind. "Jeg har bare fået af vide at jeg skal gøre som jeg får besked på, og at der ikke er noget der hedder fritid."
Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Kommentarer

Populære opslag