Genesis

Forfatter: Karin Slaughter
Sidetal: 473
Forlag: Hr. Ferdiand
Serie: Nr. 1 i serien om Sara Lindton og Will Trent


Citat: Hun rettede blikket frem, og et øjeblik holdt hun op med at trække vejret. Forruden var sølet til i blod, som en voldsom, rød regn pludselig var begyndt at falde. 

Kort referat:
En alvorlig såret kvinde bringes til skadestuen. Kvinden er blevet ramt af en bil, men hun er nøgen, og snart står det klart, at hun har været udsat for brutal vold, før hun blev kørt ned.
Krimialkommisær Will Trent opsøger ulykkestedet og gør et fund der peger på, at kvinden blot er det første offer for en modbydelig person med et yderst forskruet sind.

Citat: Hun var den første til at indrømme, at hendes makker var alt andet end konventionel. Han havde uden tvivl sin helt egen måde at gøre tingene på, men Will Trent var den dygtigste efterforsker, Faith nogensinde havde arbejde sammen med - også selvom hans sociale evner var på niveau med en klodset tumlings. 

Retsmediciner Sara Lindton arbejder nu som læge og forsøger at lægge sin tragiske fortid bag sig. Men da den brutalt sårede kvinde bringes ind på skadestuen, bliver Sara ufrivilligt trukket tilbage til den verden af vold og mord, som hun havde forladt. Sammen med Will Trent og hans partner Faith Mitchell inddrages Sara i en vanvittig jagt på en morder, som er parat til at myrde igen.

Citat: Sara spekulerede på, hvordan denne iagttagelse var gået hendes næse forbi. I alle de år, hun havde været sammen med Jeffrey Tolliver, havde hun troet, at hun forstod at aflæse selv den mindste ændring i hans ansigtsudtryk. "Jeg har været gift med en politimand i femten år", sagde hun til Faith. "Jeg har aldrig før bidt mærke i det, men du har ret ... han satte sig altid, når han skulle overbringe en dårlig nyhed"

Kommentar:
Et stort comeback. Og det er egentlig også meget forkert af mig at bruge det ord, for hun har aldrig været dårlig, som sådan. Jeg savnede bare lidt mere spænding. Men det fik jeg så også.
Jeg kan godt huske at jeg har læst bogen før, men kunne ikke huske hvem morderen var, så glædet mig til at læse den igen :)
Fra først side er du bundet og hvis jeg har haft tid og energi, tror jeg sagtens at jeg kunne ha slugt den på én dag. Den bliver mere og mere spændende, for der er ikke noget af det de giver mening. Hverken for Will og Faith eller for læseren. Samtidig udvikler de 2 (3 hvis inkl. Sara) hovedpersoner sig utrolig meget. Det er første gang vi ser Will gå amok og glemme hvem han er.

Citat: Will indså, at han netop havde forvandlet sig til en politimand af den slags, han aldrig havde haft lyst til at være. 

Synes det er en rigtig god start på en serie med de 3 hovedpersoner fra tidligere. Samtidig har vi jo ikke sluppet Sara Lindton helt, selvom det er 3½ år siden vi sidst læste om hende, og har på fornemmelsen at alle 3 bliver tvunget til at arbejde sammen i nogle sager, selvom de måske ikke helt har lyst.

Citat: "Har du fornylig taget meget på i vægt eller tabt dig meget?"
"Nej", svarede Faith, mens hendes mand i det samme sagde: "Ja". 

Manden så trodsigt på Faith, men prøvede alligevel: "Jeg synes kun, at det klæder dig".
Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Kommentarer

Populære opslag