Nedtælling

Forfatter: Liza Marklund


Kort referat:
I Stockholm er man i fuld gang med at opføre et olympisk stadion.
Men en decemberdag seks måneder før indvielsen bliver Victoriastadion sprængt i luften, og på det søndersprængte stadion finder man resterne af OLs dynamiske og karismatiske chef i Sverige, Christina Furhage.
Er der tale om en international terroraktion, et attentat udtænkt og gennemført af en indædt OL-modstander eller er udåden rettet mod Christina Furhage personligt?
Annika Bengtzon, nyudnævnt chef for kriminalredaktionen på Kvällspressen med et nærmest bulimistisk forhold til sit arbejde, bliver vækket midt om natten og må ud og dække begivenheden for sin avis. Uden at vide det sætter hun kræfter i gang som ender med at true hendes eget liv.

Kommentar:
Bogen efter "Primetime" er "Nedtælling" - og den er mindst lig så spændende som de fire andre.
Jeg har så været lidt længere om at læse denne, fordi der har været alt det med huset imellem.
Men igår blev jeg færdig og jeg kunne bare ikke lægge den fra mig.
Den er utrolig spændende! Hele vejen igennem - der sker noget uforventede hele tiden og slutningen er helt utrolig!


Find mig på FacebookInstagram og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Kommentarer

Populære opslag